Bedre Nætter: “Vi lukker ikke et øje før du sover godt”

Det er almindeligt kendt, at vi tilbringer en tredjedel af vores liv med at sove og dermed i sengen, omgivet af dyne, puder og sengetøj. Det er vigtigt, at vores sovemiljø er optimalt – og det bliver dit, hvis du handler hos Bedre Nætter.

Kan man købe en seng på nettet?

Bedre Nætter er en webshop, der forhandler alt, hvad der har med soveværelse, senge, madrasser, sengetilbehør og soveudstyr at gøre. Men er det ikke tosset at købe en seng eller madras, hvis du ikke først har prøvet at ligge i eller på den?

Ikke hvis du køber den hos Bedre Nætter. Webshoppen giver nemlig en prøvetid på hele 100 dage, hvor du frit kan vælge at ombytte sengen/madrassen, hvis den ikke passer dig. Og hermed er du bedre stillet, end hvis du køber en seng, du har prøveligget i 5 minutter i en fysisk butik; kroppen har brug for meget længere tid for at vænne sig til et nyt soveunderlag. En seng, som umiddelbart ikke føles helt rigtig, kan efter nogle uger vise sig at være helt perfekt.

Senge er mange ting

Bedre Nætters udvalg af senge dækker hele det senge-teknologiske spektrum: boksmadrasser; kontinentalsenge, som består af tre lag, underboks,  springmadras og topmadras; elevationssenge, hvor hoved- og benende kan indstilles i forskellige positioner; og de alsidige sengerammer, som kan forsynes med bund og madras efter ønske. Endelig er der sovesofaerne, der er idéelle, i små boliger, hvor pladsen er trang; en sovesofa kan også primært fungere som sofa, men kan foldes ud som seng til overnattende gæster.

Madrasser er et andet kapitel, idet de mange sengemodeller kan leveres med madrasser, som er tilpasset brugerens fysik og søvnmønstre. Sortimentet omfatter springmadrasser, der er udstyret med Bedre Nætters eget fjedersystem; åndbare og elastiske skummadrasser; topmadrasser, der har stor betydning for søvnkomforten.

Dyner, puder og sengetøj

Seng og madras er essentielle dele af sovemiljøet, men der skal mere til, og det finder du også hos Bedre Nætter: kvalitetsdyner med naturfyld og i forskellige varmegrader. Foruden dun- og latex hovedpuder omfatter sortimentet også gavlpuder til dem, der ynder at læse eller se fjernsyn i sengen. Og webshoppens sengetøj omfatter lækre og elegante sengesæt, bløde lagner samt rullemadrasser, som skåner topmadrassen mod slid og  kan vaskes.

Hos Bedre Nætter kan du samle alt, hvad der hører til det sengemiljø, der er optimalt for dig og for den, du måtte dele det med.